Hvis du skulle vælge ét ord til at beskrive ønskelige kvaliteter i et høreapparats tilpasningssoftware, hvad skulle det så være? "Nem" ligger selvfølgelig øverst på listen. Men der er et andet ord, som vores digitale økosystemteam ofte bruger, når de taler om vigtigheden af tilpasningssoftware: konsistens.

Det giver mening, når man tænker på, at softwaren er en af de primære måder, hvorpå en høreapparatspecialist interagerer med det høreapparatmærke, de tilpasser. En ensartet brugeroplevelse på tværs af produkter og lanceringer fremmer fortrolighed, effektivitet og brugervenlighed. Men alle, der har været i branchen i et stykke tid, vil huske, at ensartethed ikke altid har været en selvfølge. 

Før den digitale tid betød tilpasning af høreapparater, at man skulle bruge små skruetrækkere til at justere trimmere og fumle sig gennem en væg af kabler for at forbinde enheder til softwaren. Denne tilgang udviklede sig i midten og slutningen af 1990'erne med overgangen til det digitale.

Selv i de tidlige digitale dage blev produkterne behandlet separat i tilpasningssoftwaren. Galen Dunning, Direktør, Software Solutions hos Unitron, forklarer, hvordan det bidrog til problemet med inkonsekvens.

“Hvert produkt havde sit eget sæt af kontroller,” forklarer Dunning. “Det var en enkelt tilpasningssoftware, men det føltes forskelligt at bruge grænsefladen, afhængigt af hvilket høreapparat du programmerede.”

Dengang føltes tilpasningssoftwaren mere som en forlængelse af høreapparatet end som sit eget produkt. Hver gang en ny platform blev lanceret, blev tilpasningssoftwarens interface opdateret, så det passede til udseendet og følelsen af platformens brand. 

Ifølge Stacey Gent, Seniorproduktchef, Digital Ecosystem hos Unitron, gjorde længere lanceringscyklusser denne tilgang mulig. Høreapparatspecialisterne havde mere tid til at sætte sig ind i softwareændringerne. Så ændrede go-to-market-accelerationen alt.

“Efterhånden som lanceringshastigheden steg, blev det meget mere kritisk at levere en ensartet tilpasningssoftwareoplevelse,” fortæller Gent. “Høreapparatspecialisterne kunne ikke holde sig ajour med ændringerne, hvis vi regelmæssigt opdaterede softwaren.” 

Vores teams tankegang skiftede fra at levere kontroller til hvert nyt produkt til at levere konsistens, fortrolighed og tilpasningsvenlighed på tværs af alle oplevelser.   

I dag er Unitron TrueFit™-tilpasningssoftware så ensartet som muligt fra generation til generation. Vi tilføjer nye funktioner og egenskaber ved hver ny produktlancering, men arbejdsgangene og værktøjerne forbliver velkendte over tid. Denne tilgang er med til at gøre softwaren enkel og intuitiv at bruge fra tilpasning til tilpasning. 

I stedet for at fungere sig som en forlængelse af høreapparaterne, er tilpasningssoftwaren nu en vigtig søjle i behandlingsrejsen. Softwaren er designet til at give høreapparatspecialister de værktøjer og den indsigt, de har brug for til at levere personligt tilpassede høreoplevelser til kunderne.

“Jo hurtigere nogen kan komme ind i tilpasningssoftwaren, gøre det, de skal, og komme ud igen, desto mere tid har de til at fokusere på andre aktiviteter, der hjælper kunderne med at få en god oplevelse – såsom rådgivning omkring at tage høreapparater på, oplade dem og holde dem rene,” fortæller Dunning. “De af os, der arbejder med software hver dag, kan potentielt tabe det af syne, men det er virkelig vigtigt.”

Med Unitron TrueFit-softwaren har vi forpligtet os til at gøre justeringer af høreapparater enkle. Selvom det stadig er vigtigt at give høreapparatspecialisterne kontrol, behøver de ikke at bruge for meget tid på at opnå en god første tilpasning takket være vores First Fit-arbejdsgang.

“Høreapparatspecialister kan tilpasse Unitron-høreapparater med så få som fire klik,” fortæller Gent. “Efterhånden som de får mere feedback fra kunden om dennes lytteoplevelse, har de mulighed for at foretage mere specifikke ændringer for at tilpasse høreapparaterne til individuelle behov.”

Vi har også en række tekniske oplevelsesværktøjer i vores softwareøkosystem, som alle er gjort mulige takket være vores tilpasningssoftware og Remote Plus-appen. Softwaren og appen arbejder sammen om at understøtte en problemfri tilpasningsoplevelse og hjælpe med datadrevet beslutningstagning baseret på realiteterne i hver enkelt kundes unikke livsstil. 

Det er et højt mål at give høreapparatspecialister de rigtige kontroller, så de nemt kan give hver enkelt kunde en optimal tilpasning. En understøttende “nemt for dig”-brandfilosofi hjælper med at guide vores teams fremad. At prioritere de rigtige valg kræver også dyb ekspertise, svære valg og en hel del teamwork. 

“Det er meget udfordrende at tage disse komplekse behov og funktioner og omdanne dem til et slutprodukt, der er enkelt og nemt at bruge,” siger Nicola McLaughlin, seniormarketingdirektør hos Unitron. “Der foregår en enorm mængde overvejelser, validering og debat i baggrunden for at nå vores mål.” 

Regelmæssig input fra høreapparatspecialister om tilpasningssoftwaren og indsigt i brugervenlighed fra undervisere og salgsteams er med til at afrunde perspektiverne. På trods af de mange kvalitetsinput mener vores team også, at der ikke altid er et enkelt rigtigt svar. 

Der er en sætning, som professionelle forfattere kender godt: “Killing your darlings.” Det handler om at fjerne karakterer, scener eller ord, som forfatteren måske føler sig knyttet til, men som ikke bringer historien videre. Det samme princip kan anvendes på innovationer inden for tilpasningssoftware.

“Vi er nødt til at være villige til at ofre noget for at undgå kompleksitet,” siger Dunning. “Målet er at gøre oplevelsen lettere for størstedelen af mennesker, og det kan vi ikke gøre, hvis vi ikke er villige til at træffe de svære valg.”

Ud over at hele vores team står bag disse svære valg, er hørespecialister, der tror på Unitron produkter, også nødt til at stole på processen. 

 “Hørespecialister kan føle sig sikre på, at alle ændringer, vi foretager i vores tilpasningssoftware, vil være velafbalancerede,” fortæller McLaughlin. “Vi har høje tilfredshedsrater, og det har vi tænkt os skal fortsætte, uanset hvordan tilpasningssoftwaren udvikler sig i fremtiden.”

_________________

I 60 år har vi løst meningsfulde udfordringer for de mennesker, der bruger høreapparater, og de hørespecialister, der hjælper dem på deres hørerejse. Denne artikel er en i en serie med indsigter fra vores interne eksperter, som bruger deres tid på at sikre, at du og dine kunder altid elsker oplevelsen. Nemt at have på, nemt at høre og nemt for dig – dét er Unitrons måde.